Topmadrasser

En topmadras er det øverste komfortlag på en ny seng. Det er ikke den del af madrassen, som du vælger hårdhed i, men kan alligevel føles meget forskellig, alt efter valg af materialer til topmadrasser. Den giver dig en oplevelse af komfort og velvære mens du sover, da den går ind og støtter din krop, og hjælper dig til en bedre nattesøvn. Topmadrassen er desuden vigtig for ventilation og åndbarhed. Den leveres i mange forskellige mål og størrelser, og leveres til enkeltsenge, dobbeltsenge og som splittopmadras. En splittopmadras er en udgave som oftest bruges til elevationssenge, for at minimere revnen på midten af sengen.

Få topmadras efter dit behov

En topmadras består af et betræk og en kerne med forskellige egenskaber og forskellige designs. Betrækket kan fås i vaskbare og antibakterielle udgaver, som er en rigtig god ide, hvis man eksempelvis har problemer med allergi. Selve kernen leveres i latex eller trykaflastende skum. Latex er et naturprodukt, som også fremstilles syntetisk. Det er et meget ventilerende og åndbart materiale, som er god for de fleste, som har det varmt om natten. Man skal være meget opmærksom på valget af latex, da det forvirrer lidt at navnet både dækker over naturlatex og syntetisk latex. Der er store prisforskelle og brugsforskelle på latex. Naturlatex er absolut den bedste kvalitet med størst mulig åndbarhed, og klart mest allergivenlige, da husstøvmider ikke trives her, men desværre også den dyreste løsning. Alternativt kan vælges en billigere syntetisk latex, eller et blandingsprodukt af syntetisk og naturlatex. Vi tilbyder hele udvalget alt efter dit behov.

Filtrer efter pris

Filtrer efter

Viser alle 5 resultater

Et alternativ til latex kan være trykaflastende skum, oftest omtalt som memoryfoam, wonderpur eller visco elastisk skum. Det er en skum som former sig efter kroppen, og som du langsomt synker ned i alt efter vægt og varme. Trykaflastende skum støtter kroppen super godt, og findes i forskellige tykkelser. Den er lidt sværere at vende sig i, men det er  også meningen, at den skal være med til begrænse antallet af gange du vender dig om natten, så du opnår en mere rolig søvn. Den holder mere på kropsvarmen og kan derfor også være lidt varmere at ligge i. Sveder du meget anbefaler vi latexkernen, men kan du lide den trykaflastende følelse, og ikke generes af varmen, er den trykaflastende skum et godt valg.

0